Jeg er uddannet indenfor markedsføring med linjefag i kommunikation og startede DiMaria Wallstickers i efteråret 2008 efter endt barsel.
Efterfølgende er der kommet flere onlinebutikker til, primært med salg af egne designs og de er alle samlet under Cubica ApS. Mit ansvarsområde i Cubica er markedsføring, økonomi, nye designs, specialordrer og kundeservice.
Min arbejdsdag er et mix mellem at udtrykke min kreative side og den super strukturerede side jeg også har, og det trives jeg rigtig godt med.
Jeg bruger meget tid på at sætte mig ind i vores kunders behov, og optimere vores designs og forretning så de passer til kundernes efterspørgsel og heldigvis har vi også kunder, som elsker at give feedback til os. Det betyder også, at vi først og fremmest sælger vores designs direkte til vores kunder uden mellemled, så vi der igennem har den direkte kommunikation med brugerne af vores designs.
En af mine mærkesager er åbenhed omkring vores service, derfor arbejder vi målrettet på, at kommunikere direkte med kunderne på Facebook og Trustpilot.